Hvem ved, hvad en date kan føre til? Bliv medlem på Match.com i dag! Abonnér!

Databeskyttelsepolitik for Match.com i Danmark

Databeskyttelsepolitik

Match.com Nordic AB (herefter "Match.com") bestræber sig på at opretholde det højest opnåelige niveau for beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred. Match.com’s tekniske team gør sit yderste for at opretholde Match.com-systemets sikkerhed. Internetsikkerhed er et komplekst spørgsmål, og intet system er 100 % sikkert. I tilfælde af sikkerhedsbrud vil Match.com reagere så hurtigt som muligt for at udbedre problemet.


Oplysninger, kommentarer eller indhold (billeder eller videoklip), som et Medlem (ved at registrere sig på nogen af webstederne http://dk.match.com og http://matchaffinity.dk, webstederne kaldes herefter samlet for "Webstederne" og enkeltvis for "Websted") frivilligt og på eget ansvar vælger at offentliggøre, kan efter omstændighederne afsløre Medlemmets etniske oprindelse, nationalitet, religion og/eller seksuelle orientering. Ved frivilligt at offentliggøre eller på anden måde videregive sådanne oplysninger samtykker det enkelte Medlem udtrykkeligt til og bærer det fulde ansvar for Match.com’s behandling af sådanne personoplysninger i overensstemmelse med de formål, der er anført i afsnittet "Hvornår og hvorfor indsamler Match.com oplysninger om Medlemmer?" nedenfor. Medlemmet samtykker endvidere til, at Match.com kan videregive sådanne følsomme oplysninger til selskaber, som ejes helt eller delvist af virksomheden Meetic, i og udenfor EU, (herefter tilsammen "Meetic Group").


Match.com er dataansvarlig for al behandling af personoplysninger som sker i forbindelse med levering af de tilgængelige tjenester på Webstederne ("Tjenster(-ne)"). Medlemmet kan begære indsigt i, hvilke oplysninger Match.com behandler om Medlemmet, og kræve, at forkerte oplysninger rettes eller fjernes eller forbyde Match.com i at bruge de pågældende oplysninger. En sådan begæring skal sendes til Match.com, f.eks. pr. post eller ved udfyldelse af kontaktformularen på det Websted, hvor Medlemskabet er tegnet, med angivelse af brugernavn og anden information af hensyn til identifikation. Meddelelser som udveksles på Webstederne, og som gemmes af Medlemmet, samt resultater fra forskellige lister (flirter, besøg m.m.) kan slettes løbende. Tilsvarende rettigheder, som gives af andre selskaber indenfor Meetic Group, kan udøves via "Min konto" eller ved at henvende sig direkte til det dataansvarlige selskab.


For så vidt angår matchningstesten MatchAffinity, som er en tjeneste, der er skabt af virksomheden Meetic, og som har til formål at skabe virtuelle kontakter mellem personer vha. matchning gennem en matchningstest ("MatchAffinitytest"), anføres for hvert spørgsmål, om et svar er påkrævet. Tjenesten MatchAffinitytest fungerer kun, hvis hovedparten af spørgsmålene besvares.


Et Medlem kan ved tilmeldingen eller på et hvilket som helst senere tidspunkt vælge at abonnere og efterfølgende uden ekstra omkostninger opsige et sådant abonnement på Match.com’s nyhedsbrev og/eller reklametilbud, som sendes til Medlemmet pr. e-mail eller mobiltelefon fra Match.com eller selskaber i Meetic Group. Medlemmets rettigheder reguleres af den svenske persondatalov (1998:204).

Hvornår og hvorfor indsamler Match.com oplysninger om Medlemmer?

Medlemmer bliver bedt om at opgive personoplysninger, når de registrerer sig som Medlem, gennemfører MatchAffinitytesten, deltager i konkurrencer, besvarer spørgsmål i undersøgelser, deltager i en chat eller køber øvrige betalingstjenester eller benytter Tjenester. Visse oplysninger er obligatoriske for at få adgang til Tjenesterne.


Match.com indsamler og behandler personoplysninger til følgende formål: a) til levering af Tjenester via Webstederne, b) til opfyldelse af aftaleretlige forpligtelser overfor et Medlem samt opfyldelse af forpligtelser i henhold til de brugsvilkår, som er godkendt af Medlemmet ("Brugsvilkår"), c) til levering af tjenester, som tilbydes på Webstederne af Meetic Group’s samarbejdspartnere, d) til drift og vedligeholdelse af de systemer, som anvendes for at levere Tjenesterne, e) til i løbet af medlemskabet og i en periode på op til et år derefter at levere reklamer vedrørende dating og social match making fra Match.com’s og/eller selskaber i Meetic Group til et Medlem via e-mail eller mobil, f) til levering af information om et Medlem, herunder Medlemmets adfærd på Webstederne, til andre Medlemmer via e-mail eller mobil, g) til publicering af information om et Medlem på Webstederne eller andre websteder, som leveres af Match.com’s samarbejdspartnere, h) til i en periode på et år efter, at Medlemmet har opsagt sit medlemskab, at kunne kontakte Medlemmet med henblik på evaluering af Tjenester, udvikling af produkter eller markedsføring af Match.com og Tjenesterne, samt i) til i en periode på et år efter at medlemskabet er opsagt af Match.com, eller på anden måde ophørt, at hindre, at medlemmer, der har misligholdt Brugsvilkårene, igen registrerer medlemskab på et af Webstederne.


Match.com kan til de ovenanførte formål videregive personoplysninger til Match.com og selskaber i Meetic Group, såvel indenfor EU som i tredjeland.


Ved at acceptere Brugsvilkårene giver Medlemmet sit udtrykkelige samtykke til, at Match.com behandler (herunder men ikke begrænset til indsamling, offentliggørelse, udlevering og videregivelse) Medlemmets personoplysninger, herunder følsomme personoplysninger til ovennævnte formål i overensstemmelse med nærværende Brugsvilkår.


Ved at acceptere Brugsvilkårene giver Medlemmet endvidere sit udtrykkelige samtykke til, at Match.com og/eller selskaber i Meetic Group anvender information, der er indsamlet i overensstemmelse med afsnittet "Hvilken type information indsamles?" nedenfor, til direkte markedsføring af tjenester vedrørende dating og social match making. Såfremt Medlemmet ikke ønsker at modtage sådanne tilbud, skal dette meddeles i forbindelse med tilmeldingen eller senere, f.eks. via "Konto og abonnement" på det relevante Websted eller ved at kontakte de respektive afsendere.

Hvilken type information indsamles?

Personlig information, som indsamles af Match.com, kan eksempelvis være navn, adresse og/eller e-mailadresse, telefonnummer og/eller mobiltelefonnummer, bankinformation, oplysninger om Medlemmets udseende, fotos, taleoptagelser, videoklip, personlige holdninger, religion, interesser og oplysninger om, hvordan Medlemmet bruger tjenesten. Resultatet, der genereres ved at tage MatchAffinitytest, og som bl.a. præsenteres i form af en personlig rapport, som Medlemmet stilles til rådighed ("Resultat"), kan indeholde følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om seksuel orientering, religiøs anskuelse, personlige holdninger og værdisæt.


Derudover indsamler Match.com visse ikke-personlige oplysninger om f.eks., hvilken webbrowser og hvilket operativsystem Medlemmet anvender og IP-adressen til den computer, som anvendes ved besøg på Webstederne, som desuagtet kan være personoplysninger i lovens forstand.


Endelig anvender Meetic Group cookies, der er designet til at gemme oplysninger, der identificerer Medlemmet, når vedkommende surfer på Webstederne. Et Medlem har imidlertid altid mulighed for at forhindre modtagelsen af cookies ved at ændre indstillingerne i webbrowseren.


Yderligere information kan findes i den særskilte politik om cookies.

Hvem har adgang til oplysningerne?

De oplysninger, der indsamles om et Medlem ved registrering af medlemskab på Webstederne og ved anvendelse af Tjenester, anvendes for at kunne tilbyde Medlemmerne Tjenesterne. Match.com tager forholdsregler i bestræbelserne på at sikre, at oplysningerne gemmes i et sikkert miljø i Match.com’s databaser. Det er kun et fåtal af Match.com’s ansatte, som har adgang til disse oplysninger og kun ved behov. De personoplysninger, som ikke indgår i de personlige introduktioner eller profiler, og som gives af et Medlem ved registrering, gøres ikke tilgængelige for udenforstående, videregives ikke og sælges eller udveksles ikke udover i nedenstående tilfælde. Behandling foretaget af andre selskaber i Meetic Group sker i overensstemmelse med disse Brugsvilkår og de respektive selskabers integritetspolitik.


Det kan forekomme, at Meetic Group deler visse generelle oplysninger med udvalgte samarbejdspartnere i og udenfor EU, for at de kan målrette deres reklamer (f.eks. inddeling efter alder eller køn ). Meetic Group videregiver dog aldrig i sådanne tilfælde oplysninger, som gør det muligt for disse samarbejdspartnere at identificere det enkelte Medlem.


Det kan forekomme, at Match.com deler visse generelle oplysninger med udvalgte samarbejdspartnere, for at de kan målrette deres reklamer (inddeling efter alder, køn osv.). Match.com videregiver dog aldrig information, som gør det muligt for disse samarbejdspartnere at identificere det enkelte Medlem.


Resultatet og oplysninger i personlige introduktioner, søgekriterier og profiler kan være tilgængelige via hvert af Webstederne, via e-mail (nyhedsbrev) eller via mobiltelefon. Derudover kan oplysningerne vises eller videregives direkte af Meetic Group eller via Meetic Group’s samarbejdspartnere til personer, som har vist interesse for Tjenesterne, via nyhedsbreve, andre websteder eller noget andet elektronisk (e-mail, sms osv.) eller audiovisuelt (radio, tv osv.) kommunikationsmiddel eller i trykte medier (aviser, tidsskrifter osv.) for at forbedre Medlemmets chancer for at skabe kontakt til nogen ved at fremhæve Medlemmets Resultat, personlige introduktion, søgekriterier og profil.


Medlemmet giver således udtrykkeligt Meetic Group ret til at gengive og videregive oplysninger fra Resultatet af Medlemmets MatchAffinitytest, fra personlige introduktioner, søgekriterier og profil (personlig oplysninger, data, beskrivelse, billeder, videoklip osv.) på hele eller dele af Webstederne og i øvrigt i forbindelse med levering af Tjenester (på Webstederne, på internettet, via e-mail) og/eller mere generelt via ethvert distributionsmedie, særligt via audiovisuel kommunikation (pressen, radio, analogt og digitalt tv, kabel og satellit) eller via elektronisk kommunikation (e-mail, internet) i hele verden i den periode, som fremgår af nærværende Brugsvilkår.


Medlemmet giver udtrykkeligt samtykke til, at Match.com videregiver og overlader oplysninger, som er givet til Match.com, samt overdrager rettigheder, der tilkommer Match.com i henhold til ovenstående, til sine samarbejdspartnere, til selskaber i Meetic Group eller til tredjemand i forbindelse med overdragelse af hele eller dele af Match.com’s virksomhed.


Ønsker et Medlem ikke længere, at Meetic Group eller Meetic Group’s samarbejdspartnere gengiver eller videregiver oplysninger fra Resultatet, den personlige introduktion, søgekriterierne eller profilen, kan Medlemmet opsige sit medlemskab som beskrevet i punkt 8 ("Opsigelse") i Brugsvilkårene. Opsigelsen har effekt fra næste opdatering eller næste udgave af de publikationer (trykte, audiovisuelle, digitale og elektroniske medier eller pressen), der indeholder oplysninger fra Medlemmets Resultat, personlige introduktion, søgekriterier eller personlige profil. Abonnement skal opsiges separat (se punkt 4 "Abonnement og betalingsbetingelser" i Brugsvilkårene).