Hvorfor deler vi oplysninger på tværs af Match Groups virksomheder?
For at understøtte vores daglige tekniske og virksomhedsdrift
Driften af vores tjenester indebærer mange daglige forretningsmæssige og tekniske operationer, herunder sikker data hosting, hjælpsom kundeservice, marketing- og annoncering kampagner, at opnå en bedre forståelse af, hvad vores brugere kan lide og ikke kan lide ved vores tjenester, så vi kan forbedre dem, undersøgelser og udviklingsarbejde, at facilitere vores betalingstjenester, at administrere vores revisions- og økonomitjenester, at bekæmpe af spam, stødende og krænkende opførsel og ordbrug og anden skadelig opførsel, at tilbyde juridisk støtte og meget mere. Vi deler oplysninger om dig med tilknyttede Match Group-virksomheder, så de kan hjælpe os med at udføre en del af denne daglige drift i rollen som vores tjenesteudbydere.
For at give dig og andre brugere en sikker oplevelse
Vi deler og modtager oplysninger om dig med/på tværs af Match Groups virksomheder for at hjælpe os til at give dig en sikker oplevelse. Dette giver os bl.a. mulighed for at:
- Undersøge, identificere og handle på (ved f.eks. at udelukke) falske konti, spam, stødende og krænkende opførsel og ordbrug og andre overtrædelser på tværs af Match Groups tjenester.
- Identificere og bekæmpe potentielle diskrimineringer eller forudindtagede holdninger ved at forbedre vores evne til at tjekke designet og brugen af Match Groups tjenester mod diskriminerende eller forudindtagede udfald.
- Samarbejde med lovgivende myndigheder, hvor vi har mistake om tilfælde af bedrag eller svindel eller skadelige eller ulovlige aktiviteter eller til at hjælpe til at forhindre dødsfald eller nært forestående fysiske skader.
For at tilbyde forskellige funktioner på tværs af Match Group
Afhængigt af hvilken tjeneste, du bruger, og hvilket land du befinder dig i, kan vi tilbyde funktioner, der involverer andre Match Group-brands. Vi kan eks. vise din profil på andre Match Group-tjenester eller give dig tilladelse til at drage fordel af andre funktionaliteter på tværs af vores platforme med det formål at forbedre dine chancer for at skabe meningsfulde forbindelser med andre. Vi vil selvfølgelig stadig overholde gældende lovgivning og give dig besked om sådanne muligheder og dermed give dig mulighed for enten at tillade eller afvise dem, hvor dette er relevant.
For at forstå, hvordan vores brugere benytter Match Groups tjenester
Når vi deler oplysninger på tværs af vores platforme, hjælper det os til at forstå, hvordan vores brugere benytter Match Groups tjenester, eks. ved på mere præcis vis at tælle antallet af unikke, tilmeldte, aktive eller betalende brugere på tværs af Match Groups tjenester, hvor mange Match Group-tjenester, vores brugere gennemsnitligt benytter sig af, og hvordan deres brugsmønstre adskiller sig fra hinanden.
For at promovere vores tjenester i Match Group-virksomhedsgruppen
Når vi forstår, hvordan vores brugere benytter Match Groups tjenester, hjælper det os også til at identificere og skræddersy tilbud til andre af Match Groups tjenester, som muligvis vil være interessante for vores brugere. Vi kan eks. dele identifikatorer eller profil- og aktivitetsdata for vores brugere, der er enlige forældre, af latino-afstamning eller medlem af LGBTQ+-segmentet, så de kan få vist tilbud fra andre Match Group-tjenster, der har et højt antal brugere fra deres specifikke fællesskaber.