Første date3 minutter

Første date: 5 ideelle sætninger, du kan genoplive en samtale med

Første date: 5 ideelle sætninger, du kan genoplive en samtale med

Er du bange for stilhed? Kejtede øjeblikke, hvor ingen af jer ved, hvad I skal sige? Her kommer 5 perfekte sætninger, der så let som ingenting kan genoplive samtalen på første date.

“Ah, jeg vil faktisk gerne høre dit råd om …”

Det er genialt til at genoplive en samtale! Spørg din date til råds om hvad som helst: Hvad du skal købe i gave til din bedste ven, en restaurant til en arbejdsmiddag, eller hvad han/hun synes om din søster og svogers fantastiske kærlighedshistorie. Emnet er ikke vigtigt. Når du spørger din date til råds, viser du ham/hende, at vedkommendes mening interesserer dig, og involverer ham/hende i dine små historier. Og han/hun vil være smigret. Og så er samtalen tilbage på sporet!

“Så du brænder for ridning?”

En anden effektiv måde at genoplive samtalen på en afslappet måde er at tale om din dates interesser. Det er den perfekte mulighed for at vise din date, at du er interesseret i ham/hende (du har læst din dates profil fra ende til anden), og at I har en masse ting til fælles (samtalen vil uden tvivl føre over i andre fælles interesser): “Åh, du løber også? Vi kan løbe en tur sammen!” Godt gået!

“Fortæl mig om dine venner og din familie …”

Det er et oldgammelt fif, men det er en sikker vinder: Spørg din date om hans/hendes venner, kolleger og familie, og så fortsætter samtalen på fineste vis. Det giver også mulighed for at få lidt mere at vide om din date og hans/hendes bekendte (“OK, så du er meget tæt med din mor?”), så du kan navigere i det. Men også så I kan udveksle oplysninger, hver især, og lære lidt mere om hinandens nærmeste. Det er oplysninger, der kan være meget nyttige, hvis du nu snart skulle møde dem.

“Rejser du egentlig ofte?”

Et emne som rejser er perfekt at bruge til at skifte emne så naturligt som ingenting, og så er det fuld af uudtømmelige skatte. Spørg din date, om han/hun kender Italien, og fortæl om din sidste ferie på Sri Lanka. Det er en god måde at vise din eventyrlystne side og måske planlægge en rejse for to engang i fremtiden.

“Hvor ser du dig selv om 10 år?”

En kæmpe klassiker. Men det virker hver gang: Tal om fremtiden, og spørg din date, hvor han/hun ser sig selv om 10 år (sig 10 og ikke 3, det lægger mindre pres på vedkommende) – også for at få en idé om din dates indstilling til tingene; hvad er hans/hendes ambitioner, drømme, projekter? Har han/hun lyst til at få børn, købe et hus eller ganske enkelt udvikle sig professionelt? Det både for at genoplive samtalen, men også for at lære gode (eller mindre gode …) ting om den anden.

Fantastiske kærlighedshistorier begynder hver dag på Match. Nu er det din tur, så hvorfor ikke tage det første skridt? Bliv medlem