Kærlighedsforhold10 minutter

Samtaleemner med en pige: Hvad skal man tale om?

Samtaleemner med en pige: Hvad skal man tale om?

I har chattet i timevis på Match, og nu er det tid til den første date. Over et glas, på en restaurant eller måske i en park skal du nu tilbringe lidt tid med den charmerende kvinde, som du har lært at kende virtuelt. Er du bekymret for stilhed, generthed, eller at hun keder sig? Stol på dig selv, og følg dine instinkter, så du kan tale med en interessant pige. Og hvis det ikke er nok, så har vi en bonus til dig: Her er en liste over samtaleemner med en pige, som du kan bruge til at få samtalen til at vare ved …

Dine interesser

Asiatiske film, egyptisk kunst, skandinavisk indretning, fægtning, loppefund … Uanset, hvad du er begejstret for i livet, så fortæl om det! Vi taler altid ivrigt om de ting, der gør os glade, og som vi kan lide, og det er derfor, de er så gode samtaleemner med en pige. Og en kvinde vil altid sætte pris på at se dig begejstret som et barn for de ting, du er glad for.

Rejser

Du kan også tale om rejser, du har været på eller skal på, for at undgå emner, der er for dagligdags (arbejdet, vejret…). Og så er det en god måde at dele sine oplevelser på: “Ah ok, du har besøgt det land? Der ville jeg også gerne hen – fortæl mig om det!” Uanset om I begge er lidt af nogle globetrottere eller bare nysgerrige sjæle, kan I bruge timevis på at tale om verdens skønhed. Romantik forude … Desuden er det også et ret godt samtaleemne med en pige på sms, for så kan I udveksle rejsebilleder der!

Dine projekter og ønsker

Hvordan har man en interessant samtale med en pige uden at tale om fremtiden? At rejse til New Zealand i et år, være filantropisk, åbne en kaffeshop eller bo i bjergene … Vi har alle projekter og hemmelige ønsker i tankerne. Og selvom man kan spørge sig selv, hvorfor man skulle tale om ting, som man alligevel aldrig fører ud i livet, så afslører det alligevel en masse om os og vores ambitioner. At fortælle om sine drømme og det, der begejstrer os, er noget intimt, som kvinder godt kan lide. For slet ikke at tale om, at hun i tankerne måske kan se, hvordan dine projekter passer til hendes … Det er en god måde at bevise, at du er klar til at forpligte dig på.

Dine små hverdagsting

Uden at gå for meget i kedelige detaljer så fortæl om dine små – eller store! – hverdagsaktiviteter: at du har hjulpet din fætter med at flytte, at du passer din niece hver torsdag, at du lige har tilmeldt dig en yogatime … Det er en god måde at fortælle hende om dine kvaliteter på en diskret måde. Pas dog på med at prale eller at fremhæve dig selv for meget. Piger foretrækker beskedenhed og enkelhed. Men de kan godt lide at kende spændende eller betryggende detaljer om din personlighed, og på den måde kan du finde nogle emner at tale med en pige om. Og så vil du score en masse point på samme tid!

Arbejde

Ja, okay, at tale om arbejde er ikke altid det hyggeligste emne. Men det er alligevel et rigtig godt samtaleemne med en pige og ideelt til at bryde isen. Der er to scenarier: Enten brænder din date for sit arbejde, hvilket giver hende mulighed for at fortælle dig en masse ting, eller også har hun små bekymringer, og så er der en mulighed for, at hun betror sig til dig. Og på den måde begynder at vise dig tillid …

Nyheder

Det, der sker i verden, er altid gode emner at tale med en pige om, og det er også et virkelig godt samtaleemne med en pige på sms. Hvis du kommer forbi en artikel, som får dig til at tænke på hende, kan du sende den til hende og vise, at du tænker på hende hele tiden. Derudover kan I dele jeres holdninger til alt det, der sker lige nu, og dermed lære hinanden bedre at kende.

Sport

Ej, sport er da ikke et godt samtaleemne at have med en pige? Glem alle myterne, de herrer: Der er masser af kvinder, der interesserer sig for sport, du skal bare finde ud af, hvad I begge to kan lide. Fodbold, håndbold, tennis, atletik … I kan måske endda overveje at se en kamp sammen, ikke?

Musik

Musik er en kunstform, der samler og sætter liv i alle mennesker, og det er derfor et fremragende samtaleemne at have med en pige. Hvilken musik kan hun lide, hvilken musik får hende til at danse, hvilke bands eller kunstnere har hun været eller drømmer om at tage til koncert med … Og når I alligevel taler om musik, kan I jo samtidig lytte til dine yndlingssange! Som det er bevist i film, er der ikke noget mere romantisk end at dele et par hovedtelefoner og lytte til en sang sammen.

At gå ud

Hvad skal man tale med en pige om på første date? Det, man efterfølgende kan arrangere, selvfølgelig! Tal om det, I hver især kan lide at gøre, når I går ud: tage en drink, se en film, besøge en udstilling, gå en tur, opdage en ny restaurant … Udvalget er bredt, og du bør nemt kunne finde en aktivitet, der passer til jer begge.

Mad

Lige efter spørgsmålet om, hvad I kan lide, når I går ud, er det måske meget godt at tale om jeres madpræferencer, så I kan arrangere jeres næste dates. Hvis den ene eller den anden ikke kan fordrage sushi for eksempel, vil det være ærgerligt at mødes på en japansk restaurant. Og så kan du, hvis du kan lide at lave mad, overveje en date hos en af jer, hvor du tilbereder en dejlig middag for to. En ret forførende aktivitet, ikke sandt?

Tv

Uanset om man ser det eller ej, er den lille skærm en integreret del af vores dagligdag. Og derfor kan være et interessant samtaleemne med en pige: Kan du bedst lide at se nyheder døgnet rundt, og hun foretrækker serier? Det er ikke nødvendigvis slutningen på jeres spirende historie – I kan jo hver især have lyst til at opdage nye ting.

Fritid

“Og hvad laver du så i din fritid?” Det spørgsmål kan måske virke mærkeligt, især hvis I allerede har talt om jeres foretrukne fritidsinteresser. Men det er stadig et ret godt emne at snakke med en pige om, fordi det kan give hende mulighed for at tale om ting, der ikke nødvendigvis tæller som fritidsinteresser. Måske er hun frivillig i en forening, eller måske kan hun godt lide at tilbringe tid sammen med sine nevøer og niecer. Og det er altid godt at vide.

Hendes nærmeste, hendes venner og hendes familie

Så lad os tale om dem – om hendes nevøer og niecer! Familien er et rigtig godt samtaleemne med en pige, især hvis du leder efter et seriøst forhold. Opmuntr hende til at tale om sine nærmeste, sine venner, sine forældre eller sine søskende, og vigtigst af alt: Husk, hvad hun fortæller. Hvis du lige kan indskyde et “Jeg elsker jazz, ligesom din far”, er det en fantastisk måde at score point på.

Hendes bedste minder

Findes der nogen bedre måde at lære en at kende på, end ved at bede dem fortælle dig om deres bedste minder og selv fortælle om dine? Her er et diskussionsemne med en pige, der burde give jer begge stjerner i øjnene, og som helt naturligt bør føre jer til det næste emne …

Hendes dårligste minder

Øh ja! Hvorfor stoppe ved de gode minder, når man også kan tale om de dårlige? Og hvorfor skal man tale om denne slags ting med en pige? Af flere grunde. Først og fremmest er det en god lejlighed til at betro jer til hinanden. Men det er især en lejlighed til at opdage, hvilke typer opførsel hun ikke kan tolerere, så du kan undgå dem.

Hendes kvaliteter og fejl

Uden at gå i jobsamtale-mode kan det være særligt interessant at spørge dit crush, hvad hendes kvaliteter og fejl er. Det er også et fint samtaleemne med en pige over sms, så I kan lære hinanden at kende, før I mødes, eller endda over et glas, så du kan komplimentere hende og gøre hende tryg.

Det, hun kan lide ved dig

Det er vigtigt at vide, hvorfor en kvinde matchede med dig på et datingsite, ikke? Så tøv ikke med at spørge hende, hvad der gjorde, at hun kiggede på din profil. Hvis du er for genert, kan du også tage fat på dette samtaleemne med en pige over sms for at bryde isen og booste din selvtillid.

Politik

Man siger tit, at politik er et samtaleemne med en pige, som man skal undgå på første date, men det er ikke nødvendigvis rigtigt. Nogle mennesker nægter at date en person, der har en anden politisk holdning end deres egen, eller som støtter en kandidat i strid med deres værdier. Derfor er det måske bedre at tale om det før end siden.

Religion

Ligesom politik er religion et af de samtaleemner med en pige, som kan være farligt at starte. Det er naturligvis ikke noget, du skal gøre, men hvis religion er vigtigt for dig, og du leder efter et langvarigt forhold, så er det nok en god idé at tale om det, ikke?

Jeres principper

Hvordan har man en dyb samtale med en pige uden at tale om hendes principper? Begge parters principper og værdier har indflydelse på hverdagen, på den måde vi håndterer et kærlighedsforhold på, og på den måde vi vil opdrage vores børn på, hvis vi ønsker at stifte familie. At kende dem betyder altså, at man ved, hvad man går ind til, når man indleder et forhold.

Dyr

“Er du katte- eller hundemenneske?” Spørgsmålet er slet ikke ligegyldigt, især ikke hvis du planlægger at indlede et langvarigt forhold. Hvis du elsker dyr, kan det for eksempel være svært at forestille sig have et forhold til en kvinde, der ikke kan lide hunde. Derfor kan det være et interessant samtaleemne med en pige på en af jeres første dates.

Sex

Det er tid til at skrue op for varmen! Sex er et vanskeligt samtaleemne at have med en pige, men det er et vigtigt emne, om ikke andet så for at vide, hvor I hver især står. Ingen sex før efter adskillige dates, eller et forhold, der ikke handler om andet og bare er for sjov? Alt er muligt, men det er vigtigt at være på samme bølgelængde for at undgå problemer og skuffelser. På den anden side skal du være forsigtig: Som alt, der vedrører sex, skal snak om dette emne foregå med respekt og samtykke fra begge parter.

Børn

Elsker du børn og drømmer om en stor familie? Eller vil du slet ikke have børn? Uanset hvad er det et samtaleemne, du skal have med en pige du godt kan lide, for at være sikker på, at I har samme ønsker til fremtiden. Især hvis du søger et langvarigt forhold.

Ægteskab

Ingen beder dig selvfølgelig om at tale om ægteskab på første date. Men hvis du spekulerer på, hvad du kan tale med en pige om, er dette selvfølgelig en mulighed. I hvert fald hvis I begge drømmer om et fast forhold, der måske en dag kan udmunde i den store dag …

Hende

Hvad kunne være bedre som afslutning på denne liste over samtaleemner med en pige? Ja, en kvinde elsker, når man interesserer sig for hende. Men ikke kun, fordi hun er egocentreret, forstås! Men simpelthen fordi det er et tegn på interesse for hende. Og fordi de spørgsmål, man stiller hende, kan få hende til at fortælle, hvad hun godt kan lide, hvem hun er, og udtrykke sine holdninger … Kort sagt give hende mulighed for at vise sit sande jeg. Og det er til syvende og sidst den bedste måde for jer begge at finde ud af, om I kunne forestille jer at indlede noget sammen.

Fantastiske kærlighedshistorier begynder hver dag på Match. Nu er det din tur, så hvorfor ikke tage det første skridt? Bliv medlem