Første date3 minutter

5 gaver, du kan give på første date

Safia, 22/07/2022
5 gaver, du kan give på første date

Efter at have chattet virtuelt i ugevis med dit crush, som du har mødt på Match eller til en aktivitet, er det endelig blevet til en første date. Og du vil gerne overraske ham/hende med en gave. Ja, hvorfor ikke – hvis bare du ikke gør for meget ud af det. Vi kommer her med 5 idéer til små gaver, du kan have med på en første date.

Blomster eller chokolade

Det er en stor klassiker, men har altid en effekt. Blomster vil kun være til en kvinde, chokolade kan være både til en mand eller en kvinde. Og fordi en buket måske endda kan være lidt for meget, hvorfor så ikke bare give hende en smuk rose? Vi er sikre på, at den lille gentleman-handling vil gøre hende glad, og du scorer point.

En playliste med sange

Få fat i en tom cd (gammeldags!), et USB-drev eller et SD-kort, og brænd et par sange, du særligt godt kan lide. Det behøver ikke nødvendigvis være kærlighedssange, især når det nu kun er første date. Ganske enkelt en playliste med sange, som du har lyst til at dele med ham/hende, og som gør, at din date kan finde ud af mere om din musiksmag.

En bog, en cd eller en dvd

Det er en gave på første date, som du kan give, hvis du kender bare lidt til din dates smag. Har han/hun talt om sin favoritforfatter? Hvorfor så ikke give ham/hende forfatterens seneste roman? Har din date fortalt, at han/hun elsker en særlig filminstruktørs film? Så tag en af dem med til ham/hende. Elsker han/hun cubansk salsa? Så er det bare om at finde noget af det.

Et lille beauty box

Der findes de der små gaveæsker med bade- og brusebadsprodukter, som bliver solgt hos kosmetikbutikker som Matas, Sephora osv. – den type gave, som koster mindre end 150 kr., og som vi giver i fødselsdagsgave til mennesker, vi ikke kender så godt. Og netop ved sådan et nyt møde som dette, vil en beskeden gave som den være ret perfekt. Uanset om det er til en mand eller en kvinde.

En lille kage eller en flaske vin

Kan din date godt lide kulinariske lækkerier? Så tag en lille kage med fra konditoriet eller bagt af dig selv – det skal nok gøre lykke. Hvis det er en vin-connaisseur, så tag i stedet en nøje udvalgt flaske vin med, som dog ikke behøver være en grand cru. Det kan måske give ham/hende lyst til at invitere dig hjem til sig og dele kagen eller vinen på en anden date.

Fantastiske kærlighedshistorier begynder hver dag på Match. Nu er det din tur, så hvorfor ikke tage det første skridt? Bliv medlem