Datingtips7 minutter

Hvad er tegnene på et knust hjerte?

Hvad er tegnene på et knust hjerte?

De fleste af os har oplevet den smerte, der er forbundet med et knust hjerte – og hvis man er blandt de få heldige, der ikke har, mon ikke der så lurer en i horisonten. I en verden med onlinedating og parforhold er det svært at komme helt uden om hjertekvaler. Du skænker et andet menneske dit hjerte og har tillid til, at han/hun passer godt på det. Sommetider fungerer det; andre gange viser det sig, at vedkommende er en anden, end du havde håbet – og sommetider tager mennesker bare fejl.

Uanset hvad årsagen til dit knuste hjerte er, er smerten ægte og kan også manifestere sig som fysiske symptomer. Faktisk findes der en sjælden sygdom kaldet “knust hjerte-syndrom”, som gør, at en person oplever brystsmerter, der minder om dem, man har ved at hjerteanfald efter følelsesmæssige stress, hvilket eksempelvis kunne være i forbindelse med et brud eller en afvisning.

Men hvad er så symptomerne på et knust hjerte?

Følelsesmæssigt:

  • Depression – alle kan blive ramt af en depression, men det følelsesmæssige traume, der er forbundet med et knust hjerte kan trigge det, også selvom du aldrig før har lidt af en depression. Du kan føle dig nedtrykt i en længere periode, opleve lavt selvværd og have svært ved at komme op om morgenen. Depression er alvorligt, så hvis du ikke oplever en forbedring, skal du søge professionel hjælp.
  • Sorg – sorg er følelsen af tab af en, du elsker, og er noget, de fleste oplever efter et brud. I modsætning til depression kan mennesker, der sørger, føle trøst ved at være i selskab med andre mennesker, de holder af. Følelsen af sorg forsvinder også gradvist over tid – men hvor hurtigt er individuelt og afhænger af omstændighederne
  • Angst – Et brud og et knust hjerte påvirker dit selvværd, så du føler dig angst og spekulerer over, hvad din eks foretager sig. Angst kan være den grundlæggende årsag til mange andre symptomer, både fysiske og følelsesmæssige – vær blandt andet opmærksom på symptomer som svedeture og hjertebanken.

Fysisk:

  • Søvnløshed – Mange mennesker grubler over deres dybeste tanker, når de ligger i sengen og skal til at sove. Hvis du har ondt i hjertet, kører hjernen nok mere på højtryk end normalt, og det er med til at forhindre, at du får en god nats søvn. Når du så endelig falder i søvn, kan du opleve, at dine drømme forstyrrer dig, så du føler dig udmattet om morgenen.
  • Vægttab – Nogle oplever, at stress i forbindelse med et knust hjerte giver dem nedsat appetit og tilmed kvalme, så det sidste, man har lyst til er at kaste sig over et større måltid mad. Dette kan omvendt resultere i lavt energiniveau og mindre motivation til at komme sig over bruddet – altså lidt af en ond cirkel.
  • Vægtøgning – Vi reagerer alle forskelligt, og nogle oplever en trang til at trøstespise i forbindelse med stress. Tilbringer du meget tid alene derhjemme, indtager du nok lidt flere snacks end ellers, alene fordi du keder dig.
  • Hovedpine – Hos nogle udløser stress hovedpine, og hvis det er tilfældet for dig, vil du lide mere af hovedpine end normalt, når du har hjertesorger. Hvis du oplever en masse administrativt bøvl i forbindelse med dit brud, for eksempel hvad der skal ske med huslån og afdrag, ligger hovedpine nærmest i kortene.

Og hvordan reparerer du så et knust hjerte?

Vi er kede af at sige det. Men der findes desværre ikke nogen mirakuløs kur for hjertesorger. Healingprocessen tager først og fremmest tid. Ja, vi er enige: Det er frustrerende at få at vide, for du vil selvfølgelig gerne have det løst her og nu, så du kan få det bedre. Heldigvis findes der et par ting, du kan gøre, for at prøve at speede processen op. Her har du vores 6 bedste tip til, hvordan du heler et knust hjerte på rekordtid:

1. Fokuser på alle de gode ting i dit liv

Man kan nemt komme til at lade et knust hjerte komme i vejen for andre ting i ens liv. Måske påvirker det din indsats på arbejdet, og måske kommer du til at snerre ad dine venner. Uanset hvad effekten er, vil det forlænge healingprocessen og gøre den sværere. I stedet for at lade et knust hjerte ødelægge alle aspekter af dit liv, bør du fokusere på, hvad der går godt for dig og kanalisere din energi ind i det. Det er den perfekte afledningsmanøvre, som bør hjælpe dig til et mere positivt mindset oven på hjertesorger.

2. Tag væk

En ferie med dine tætteste veninder kan være lige det, der skal til! Ved at tage lidt væk vil du kunne slappe af, more dig og nyde nærvær og samvær med dine kære i stedet for at sidde og hænge med hovedet derhjemme hele dagen lang. Dine tætteste veninder står klar, hvis du begynder at vakle og til at give dig alverdens gode råd, hvis du får brug for det. Vi søger altid efter en undskyldning for at tage på ferie, så tag tyren ved hornene, og kom så i gang med at booke det fly!

3. Lev sundere

For mange mennesker resulterer hjertesorger i, at de spiser alle de forkerte ting og tilbringer mere tid derhjemme end normalt. Når du fokuserer på at spise sundt og træne, føler du dig uendeligt meget bedre tilpas. Start i det små med at spise dine fem portioner frugt og grøntsager om dagen, og start til yoga. Selv de mest simple ting kan ændre din indstilling. Inden længe vil du føle dig i et generelt bedre humør og mere klar i hovedet.

4. Smid de lyserøde briller

Hvis du bruger al din tid på at længes efter alle de gode stunder i dit tidligere forhold, så prøv lige at træde et skridt tilbage og tænke på de dårlige stunder også. Der er en grund til, at det endte, og det kan ikke have været lutter lagkage. Jo før, du indrømmer, at du er bedre stillet uden ham, desto hurtigere kan dit hjerte hele.

5. Lad være med at sammenligne dig selv med andre (og da slet ikke din eks)

Hvor hurtigt vores hjerte heler, er individuelt. Så lad være med at sammenligne dig selv med andre. Ja, det kan godt være, at din bedste ven kom sig over sit brud i løbet af et par dage. Men sådan behøver det ikke at være for dig. Vigtigst af alt – lad være med at sammenligne din helingproces med din ekses. Virker det til, at din eks er kommet hurtigt i gang med datingen igen, så lad være med selv at kaste dig ud i det, før du er klar. Tag tingene i dit eget tempo. Stop med at tjekke, hvad din eks laver, og fokuser på din egen rejse.

6. Onlinedating med Match

Onlinedating er den perfekte måde at komme i gang med datingen igen, når du føler, at tiden er inde. Du kan tage tingene i dit eget tempo og chatte med lige så mange singler, du vil. Intet pres i forhold til at skulle møde nogen, før du føler dig klar – bare nyd processen med at lære folk at kende. Match giver dig mulighed for at søge ud fra de egenskaber, der er vigtigst for dig, så du hurtigere kan finde den helt rigtige partner. Så når du er klar, så tilmeld dig gratis – der er gode chancer for, at du finder en, der kan hjælpe dig med at fikse dit knuste hjerte.

For flere råd anbefaler vi, at du læser vores artikel om, hvor længe det tager at komme sig over en eks, eller find ud af, hvordan du kommer i gang med datingen igen efter et brud.

Fantastiske kærlighedshistorier begynder hver dag på Match. Nu er det din tur, så hvorfor ikke tage det første skridt? Bliv medlem