Kend dig selv med netdating

Du kan lære meget om dig selv på et datingsite

Lær dig selv at kende med netdating
Et datingsite er først og fremmest et sted, man går hen for at lære nye mennesker at kende, for at flirte og for at finde venskab og/eller kærlighed. Det er altså et sted, hvor man lærer andre at kende. Men er det det eneste, man kan lære? Her kan du finde ud af, hvordan du også kan lære dig selv bedre at kende.

Personlighedstest
Inden du kan møde andre medlemmer af siden, skal du selvfølgelig først udfylde din profil. Der skal du kort fortælle, hvem du er, hvilken musik du hører, hvilke bøger du læser, og hvordan du ser ud… Kort sagt kan du med den test, der ligger på et datingsite, få gjort status over din personlighed. Hvis du udfylder din profil så omhyggeligt som muligt, kan du lære mange flere ting om dig selv, end du kunne forestille dig. Det er den oplagte lejlighed til at gøre status over, hvad det er, du drømmer om, hvad du søger, og hvad du absolut ikke søger. Når du sidder der alene foran skærmen, har du mulighed for at kigge indad. Så benyt dig af chancen.

Lær dig selv at kende gennem andre
På et datingsite kan du derfor lære meget om dig selv via det, du viser andre. Men det er ikke alt. Når du har færdiggjort din profil, kan du kaste dig ud i at lære de andre medlemmer at kende. Og som en klog mand engang sagde, er det gennem andre, at man virkelig lærer sig selv at kende.
Du opdager nye sider af dig selv, når du kommunikerer med andre. Ser du dig selv som en genert person, der ikke kan finde ud af at flirte? Det er du ikke! Du er meget mere imødekommende og sjov, end du selv tror. Du skal bare finde det rette publikum.
Hvad angår dine evner til at flirte og vække interesse (som er meget større, end du tror), kan du på et datingsite også lære nogle ting om dig selv i de hyggelige og seriøse samtaler, du har med andre. Det hele går nemlig ikke ud på at flirte. I din kommunikation med de andre medlemmer vil du uden tvivl komme til at berøre en lang række forskellige emner.

Hele sandheden og kun sandheden
Men hvis du gerne vil lære noget nyt om dig selv på et datingsite, er der naturligvis visse regler, du skal overholde, hvoraf den vigtigste er at sige sandheden. Det ville være en meget dårlig idé at spille en rolle og udgive sig for at være en, som du ikke er (også selv om du gerne ville være en anden). Vær oprigtig og sig sandheden, både i din profil, og når du kommunikerer med andre. Du behøver ikke sige, at du har det sorte bælte i karate for at imponere andre. Hvordan skal man kunne opbygge et langvarigt og seriøst forhold til nogen, hvis det hele bygger på en løgn?

Hvis du bruger lidt tid og energi på netdating, får du både mulighed for at finde kærlighed og venskab og for at lære dig selv bedre at kende gennem de erfaringer, du gør dig, og de forskellige profiler, du møder. Hvis du altså holder dig til sandheden. Nu er det bare om at komme i gang!